Hjem » Blog » Den brændende mand – en nødvendig radiodokumentar

Den brændende mand – en nødvendig radiodokumentar

Kommunaldirektøren i Brøndby er ikke i tvivl: I en så alvorlig sag skal vi holde pressen ude! Journalisterne er ikke i tvivl: I så alvorlig en sag ville det klæde jer at arbejde sammen med pressen!

I 25 udsendelser har to journalister fra Radio24/7 sat fokus på den mand, der 1. april 2014 satte ild til sig selv foran Brøndby Rådhus. Hvem var han, hvorfor satte han ild til sig selv, og hvorfor foran rådhuset, hvor han netop havde været til samtale i jobcentrets kvikskranke.

Kommunen vælger at være totalt tavs i sagen. Henholder sig til sin tavshedspligt og vil end ikke lade journalisterne tale med sagsbehandlerne om normale procedurer i jobcentret eller krisehåndtering generelt i forvaltningen. Undervejs i udsendelserne tordner kommunaldirektøren for åben mikrofon mod de to journalister. De er luderjournalister, der kun interesserer sig for sig selv, de tænker ikke på børnene i familien. Kommunaldirektøren vil ikke være med til at oprulle en sag i det, han kalder et ”ikke-relevant forum”.

De to journalister lader sig ikke gå på af kommunens mur af tavshed. Startende på bar bund – og med et fantastisk gå-på-mod og en indimellem himmelvid mangel på forhåndsviden om kommunal sagsbehandling – taler de med alle dem, der gerne lader sig interviewe. Folk på gaden, andre kontanthjælpsmodtagere, gæster på væresteder og værtshuse plus enkelte fagprofessionelle. De får efterhånden mandens identitet og baggrund optrævlet, taler med hans familie i Brøndby og Rumænien og lægger lag på lag af viden, formodninger og beskyldninger rettet mod kommunens behandling af manden og hans familie.

Inden udsendelserne er slut, tegner der sig et billede af livet, baggrunden og hverdagen for nogle meget, meget udsatte mennesker, der måske – måske ikke – har fået den formelt uangribelige behandling i kommunen. Men som formentlig ikke har mødt den menneskelighed og den konduite, der måske – men kun måske – havde kunnet forhindre tragedien. Det er svært ikke at komme til den konklusion, selv om journalisterne ikke kom helt i mål med deres afdækning.

Som lytter kan jeg næsten smage familiens voksende desperation inden den fatale dag. Som borger bliver jeg lidt harm over, at kommunen lukker så totalt af. Og som kommunikationsrådgiver ærgrer jeg mig over, at kommunen ikke bruger de to journalisters henvendelse som anledning til at prøve nye veje af i deres kommunikation med omverdenen. I stedet for at lukke sig om sig selv kunne de have inviteret journalisterne ind, fortalt dem om den generelle sagsbehandling i kommunen, undladt den pinagtige og næsten hadefulde motivfortolkning og sågar givet dem et kursus i tavshedspligt og aktindsigt. Måske benyttet lejligheden til at mødes med resterne af familien, der – angiveligt – aldrig var blevet samlet ordentlig op af kommunen.

Der er mange åbne spørgsmål i udsendelsesrækken om den brændende mand. Det tager lang, laaang tid at få hørt sig igennem de 25 timers podcast. Men det er hvad man lidt vidtløftigt kan kalde en nødvendig udsendelse – og der er masser af læring i den om, hvordan en moderne kommune i hvert fald ikke bør håndtere en alvorlig, social sag, der har fået mediernes interesse.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *