Hjem » Dean

Fik Dean det bedre af at blive anbragt?

Dean var 15 måneder, da han blev anbragt første gang. Moren var stofmisbruger og faren aldrig inde i billedet. Tilbage stod en papmorfar, Flemming, morens to ungdomsveninder og de sociale myndigheder. Alle ville det bedste for drengen – men hvorfor gik så meget galt i mødet mellem familien og systemet?

Da lille Deans mor skred og overlod den 15-måneder gamle baby til sin papmorfar begyndte et nyt liv. Ikke bare for drengen selv, der til han blev 18 år var anbragt i plejefamilier, på børnehjem og i netværksplejefamilie. Men også for hans papmorfar, der i alle årene kæmpede med og mod sagsbehandlere, (social-)pædagoger, børnehjem og plejefamilier for at sikre Dean en tryg opvækst.

Ikke et partsindlæg

Journalist Kirsten Holm-Petersen fortæller i bogen Dean – anbringelser, systemer og en ganske særlig familie Deans historie – som den er oplevet af ham selv, af hans morfar, morens to veninder samt af en lang række af de sagsbehandlere, pædagoger, plejefamilier og det børnehjem, der har været inde over ’Deans sag’.

Både Dean selv, hans morfar (indehaver af forældremyndigheden), Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune – har givet tilladelse til, at alle fagpersoner i drengens liv må udtale sig. Bogen er derfor ikke et partsindlæg, men en nuanceret beskrivelse af alle de små og store beslutninger, der fik indflydelse på hans barndom og opvækst.

Dean kom vidt omkring – fra familiepleje over pleje hos en pædagog fra børnehaven og et børnehjem til netværkspleje hos Anja, veninde til hans mor. Mange svigt og to alvorlige sammenbrud i anbringelser har – trods lyspunkter og kærlighed – betydet, at Dean, i dag 19 år, er kommet ud i voksenlivet med (alt for) mange alvorlige knubs på sjælen. Kunne de være undgået? Dean giver et enestående billede af en families møde med ’systemet’. Et møde, der ser meget forskelligt ud afhængigt af, hvem man spørger.

Til alle med interesse for anbringelser

Dean – anbringelser, systemer og en ganske særlig familie åbner for refleksion og diskussion i et praksisfelt, der i disse år ofte er under beskydning. Den henvender sig til socialrådgivere, familieplejekonsulenter, (social-)pædagoger, psykologer og andre, der arbejder med udsatte familier og anbringelser. Bogen er skrevet letlæseligt og spændende og kan derfor også læses af den forudsætningsløse og samfundsinteresserede læser, der gennem bogen kan få et enestående indblik i, hvor kompliceret anbringelsesområdet er.

Læs mere på www.frydenlund.dk

Læs artiklen 'Vil du ikke hilse Dean fra mig?' i Socialrådgiveren 7/18

Læs mere på Socialpædagogernes Vidensportal

Læs anmeldelse i Magasinet P, Psykologernes fagblad

 

 Socialpædagogerne

»Bogen er et vigtigt og yderst relevant indspark i debatten om, hvordan vi bedst muligt behandler de børn, deres familier og deres netværk, som har brug for en håndsrækning. Velfortalt i respektfuld tone er den et vidnesbyrd om, hvor dilemmafyldt et område det er, og der er virkelig stillet skarpt på, om vi som samfund er reelt er i stand til at håndtere fx netværk og netværksanbringelser. Derfor bør bogen være obligatorisk læsning for alle på feltet. Den kan kun berige alle os, som interesserer os for området.«

Verne Pedersen, næstformand i Socialpædagogerne

Leder af kommunalt børnehus:

»Derfor får vi med Deans historie et helt unikt indblik i tvivlen, dilemmaerne, håbet, drømmene og afmagten – alt det, der hører med til en anbringelse. Derfor er denne bog en gave til alle, der har med anbragte børn og deres familier at gøre.«

Charlotte Meldal, psykolog og leder af Rødovre Børnehus

 

Stifter af Huset Zornig:
»Hold nu op! Det er en velskrevet og vanvittig spændende bog, hvor ingen er rene engle eller skurke. Bare mennesker på godt og ondt, der forholder sig til et barn med et behov for et sted at høre til. En must read for alle fagpersoner på anbringelsesområdet. Tillykke med den – må den komme bredt ud.«
Lisbeth Zornig Andersen, forfatter, debattør og stifter af Huset Zornig
Formand for Folketingets socialudvalg:

»Jeg læste nærmest bogen i et stræk, den var svær at lægge fra sig – virkelig en velskrevet og gribende beretning […] Jeg håber rigtig mange vil læse bogen – politikere, plejefamilier, embedsfolk m.fl. – og så bør den være fast pensum på uddannelser til socialrådgiver m.m. […] Tak for en bog, som udover at være en god læseoplevelse også har givet mig mange tanker og refleksioner omkring børn, plejefamilier og anbringelser.«

Troels Ravn, medlem af Folketinget (S), Formand for Social-, Indenrigs- og Børneudvalget.